Din kurv

info@handdyed.dk / Fri fragt over 1.000 kr.

Værd at vide om Mohair garn

Mohairgarn er noget af det lækreste garn, som er enormt populært blandt især det strikkende folk. Garnet kommer fra Angorageden, og der er mange forskellige typer af mohairgarn. Det kommer blandt andet i et væld af farver. Håndfarvet mohairgarn er bare én af specialiteterne hos Handdyed by Charlotte Spagner, og her ser du altid spændende og nye farvekombinationer.

Hvor kommer mohair fra?

Mohairgarn kommer fra en ged af en helt speciel race – nemlig Angorageden. Angorageden kaldes også Mohairgeden – ja, kært barn har mange navne. Men hvorfor to navne til ét dyr? ‘Angora’ kommer fra det område i Tyrkiet, Ankara, som tidligere blev kaldt Angora. Geden stammer oprindeligt fra Centralasien, siden er den efterfølgende fundet i Lilleasien. Her opdagede det tyrkiske folk, hvilken fornem egenskab gedens hår havde, og de besluttede sig for at bruge den til noget godt.

Geden blev holdt som husdyr i området Ankara (som tidligere blev kaldt Angora – herfra navnet). Angorageden og det unikke og luksuriøse garn er nu kendt i hele verden, både under navnet Angoraged og Mohairged, som faktisk er det oprindelige navn. Garnet er kendt i hele verden som værende noget virkelig lækkert, luksuriøst og enormt blødt garn – derfor bliver der blandt andet strikket på livet løs med dette lækre garn.

Angora er faktisk en race, som ikke kun hører til geder. Du finder også Angorakatte og Angorakaniner. Når vi søger på angorauld, kan vi altså nemt forveksle det med Angorageden og tro, det kommer der fra. Men det er faktisk en misforståelse, for angorauld kommer fra Angorakaninen, som også giver et rigtig blødt og luksuriøst garn – angoraulden er en del blødere end almindeligt uld. Det er måske netop grundet misforståelserne, at der er mange, der er gået tilbage til det oprindelige navn for Angorageden, nemlig Mohairgeden – så undgår vi også al den forvirring.

Hvad er mohairgarn egentlig, og hvad bruger man det til?

Mohairgarn er faktisk ofte en blanding af det lækre og bløde uld fra Angorageden og enten uld eller silke. Kvaliteten af garnet fra Angorageden afhænger af, hvor gammel geden, som ulden kommer fra, har været. Fibrene i garnet bliver grovere, jo ældre geden er. Derfor bliver der mest brugt mohair fra yngre geder til garn, som der skal strikkes tøj m.v. af, så det er så blødt og lækkert som overhovedet muligt.

Angoragedens silkebløde hår giver garnet en fuldstændig fantastisk følelse – både når du sidder og arbejder med det, og når du tager det på din krop i form af en lækker trøje eller andre beklædningsdele. Mohairen har faktisk en helt speciel evne til at temperaturregulere – ligesom Angorageden også selv kan. Garnet kan isolere dig, om det så er fra kulde eller varme. Derfor er det nærmest også kun fantasien, der sætter grænser, når du skal finde dit næste strikkeprojekt eller hækleprojekt med mohairgarn.

Du kan lave lige hvad, du vil, med det lækre garn fra mohairgeden. Og med håndfarvet mohair får du tilmed muligheden for at lave helt specielle produktioner i garnet – du kommer nemlig til at lave en one of a kind udgave af den givne opskrift, da der ikke er to nøgler garn, der er farvet hundrede procent ens. I og med garnet bliver håndfarvet, kommer alle nøgler til at se lidt forskellige ud, selvom de egentlig er samme farve. Det giver det strikkede eller hæklede produkt et unikt udtryk, der kommer til at være helt specielt.

Mohairgarn kommer i mange forskellige udgaver. Garnet kan bruges alene til et flot strikkeprojekt, men du kan også vælge at bruge det som en følgetråd på dit næste strikkeprojekt. Brug mohairgarn som følgetråd sammen med garn som for eksempel en lækker merinould eller skønne cashmere garnnøgler. Mulighederne er mange, og du bestemmer helt selv, hvordan du vil kombinere de lækre garnnøgler, eller om du bare vil køre kun med et lækkert mohairnøgle alene.

Hvordan vasker man mohairgarn?

Vi kender det alle sammen – frygten, der altid opstår, første gang vores nye striktrøjer skal vaskes. Og spændingen bliver jo også bare en tand større, når det er noget, vi selv har strikket og lagt masser af tid, kærlighed og måske lidt frustrationer i. Men vaskes, det skal det jo altså.

Derfor er det vigtigt, at vi vasker vores tøj lavet af uld med ekstra omtanke. For det første er det en rigtig god idé, at vaske dit nye hjemmestrikkede produkt alene – der kan nemlig være lidt overskudsfarve tilbage i garnet. Når det bliver vasket for sig selv, kommer du af med den overskydende farve uden at det går ud over nogen af dine andre lækre strikkede sager.

Når du skal vaske dit tøj, der er strikket, vil jeg anbefale dig at:

  • Vaske dit uldtøj i hånden
  • Vaske det ved max. 30 grader
  • Sørge for at vaskemidlet er grundigt opløst i vandet
  • Sikre dig, at vaskemidlet desuden skal være specielt beregnet til uld – du må ikke benytte almindeligt vaskemiddel, da det indeholder enzymer, der kan ødelægge ulden
  • Sørge for der ikke vrides og hives i tøjet, når det vaskes, det skal blot ‘køres’ rundt i vandet
  • Skylle tøjet godt efter vask – igen i koldt vand
  • Lægge dit strikkede produkt ud på et håndklæde til tørre til sidst – du må ikke hænge det på på en bøjle eller på et tørrestativ!
  • Når du lægger din nyvaskede trøje eller andet strik ud på et håndklæde til tørre, er det vigtigt, du sørger for, din trøje har de ønskede mål – ryk forsigtigt og let i trøjen, til den har den ønskede størrelse.

Tøj strikket i mohairgran kan holde længe, hvis bare det bliver vasket ordentligt. Mohairgarn er meget populært til babystrik – alle former for babystrik – kyser, bukser, tykke og tynde trøjer. Endnu en god grund til at være ekstra forsigtig, når det skal vaskes.


Idéer til opskrifter med mohairgarn – det er næsten kun fantasien, der sætter grænser

Alt efter hvilken opskrift du skal til at følge, og hvad du vil give dig i kast med, skal du beslutte dig for hvilken pind eller nål, du skal bruge – ellers står det ofte skrevet i opskrifterne, hvilken størrelse pind der anbefales. Mohairgarn kan strikkes på pind 4 helt op til pind 20 – det kommer helt an på opskriften, og hvor fast eller løst du bedst kan lide at arbejde.

Du kan faktisk både strikke og hækle i mohairgarn. Så det er bare med at lade fantasien få frit løb og lade inspirationen komme ind ad døren. Tag et kig på de opskrifter, jeg har her på min hjemmeside – der er et væld af skønne opskrifter, der kan passe til enhver smag og med forskellige sværhedsgrader. Nu er du klædt på til en rigtig hyggelig dag på sofaen eller i lænestolen med et spændende projekt mellem hænderne og flere timers afslappende og opslugende arbejde foran dig.

Mohairen kan som sagt strikkes på pinde i forskellige størrelser. Pindens størrelse kommer selvfølgelig an på, hvad det lige præcis er, der strikkes, og hvordan mønsteret udformer sig og skal se ud.

Hvilke typer mohairgarn er der?

Der er et væld af forskellige typer mohairgarn. På webshoppen har vi typisk lidt forskellige typer garn. Du støder blandt andet på silky mohair, som er den lækreste og blødeste tråd, der er rigtig skøn at arbejde med.

I shoppen online finder du også flotte håndfarvede nøgler af Bouclé Mohair, som har en flot struktur i garnet og en blød fornemmelse – både mellem fingrene og i det tøj, der bliver strikket af det. Mohair silk lace har vi desuden på hylderne i flere flotte nuancer – her får du noget garn med en ultimativ silkeblød fornemmelse.

Hop hen i webshoppen og oplev alt det skønne håndfarvede garn på hylderne, eller gå på opdagelse her på hjemmesiden og find alle de skønne nøgler, du kunne tænke dig at bruge til dine næste hækle- eller strikkeprojekter.

Håndfarvet mohairgarn fra Handdyed by Charlotte Spagner

Hos Handdyed by Charlotte Spagner finder du et unikt udvalg af håndfarvet garn og enestående nøgler i vores webshop. Hver nøgle garn er farvet i hånden, hvorfor du ikke finder to nøgler garn, der er farvet fuldstændigt ens.
Hvis mohairen og dets kvaliteter har vækket din interesse, kunne det helt bestemt være en idé at kigge på vores silky mohair eller Bouclé Mohair, som er to, på hver sin måde, rigtig lækre former for mohairgarn, som du kan lave de lækreste ting af. Silky mohair er en luksuriøs og let garn, som nærmest smelter mellem fingrene. Bouclé Mohair giver med sin høje kvalitet og lækre bløde feel et væld af muligheder for, hvad der kan strikkes.
Drømmer du om at dit næste strikke- eller hækleprojekt skal laves i mohairgarn? Hvorfor ikke gøre det helt unikt med håndfarvet garn? Hos Handdyed by Charlotte Spagner finder du hele tiden nye farvesammensætninger og indfarvninger i garnet.
Du kan gå på opdagelse her på hjemmesiden og bestille alt det garn hjem, du kunne tænke dig. Der er et væld af farver og forskelligt garn at vælge mellem, så det er bare med at slippe kreativiteten løs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *