Merino

Hvor kommer merinould fra?

Merinogarn kommer fra merinofåret. Merinofåret stammer oprindeligt fra Spanien, men er nu udbredt i det meste af verden. Merinofåret bliver primært opdrættet på grund af den fremragende uld.

Merinogarn er første valg hos mange strikkere. Og det findes i et væld af forskellige tykkelser og effekter alt efter, hvordan det er spundet.

Merino garn kan findes som et én-trådet garn (se bl.a. ”Den tynde Medløber og “Tyk & Tynd“). Dette betyder, at det er spundet af kun en tråd merinould, som er snoet om sig selv. Én-trådet garn strikker smukt op og har et fint ”fald”. Ulempen ved én-trådet merinogarn kan i nogle tilfælde være, at det strikkede produkt kan have en tendens til at ”sno” sig i samme retning, som den én-trådede merinogarn er spundet i. Fordi merinoulden er éntrådet er den ikke ”balanceret”.

Flertrådet merinogarn

Merino garn findes også som 2-trådet, 3-trådet…..til et ja nærmest ubegrænset antal tråde spundet sammen. Når man taler om et f.eks 3-trådet merinogarn (som Den Alsidige), betyder det, at der er 3 én-trådede merino garner, som er spundet sammen. 

Endvidere er merinould fremragende sammen med andre fibre. Her kan nævnes ”Den Skinnende”, som indeholder 50% merinould og 50% silke og ”Den Uventede”, som indeholder en skøn kombination af merino uld, mohair og bomuld.

Som udgangspunkt kan man sige, at en én-trådet merino garn har en tendens til ikke at ”fylde” så meget i den enkelte maske (f.eks. Den Tynde Medløber og Tyk & Tynd). Hvorimod merinogarn med mange tråde spundet sammen ligesom for eksempel en 3-trådet merino garn som Den Alsidige vil have en tendens til at fylde den enkelte strikkede maske mere ud.

Ovennævnte kan have en betydning, når man skal vælge merinogarn til et projekt. Skal man for eksempel strikke et dejlig blødt sjal med smukt hulmønster, vil det være en god idé at vælge en én-trådet merinogarn. Én-trådet merinogarn fylder som nævnt ikke så meget i den enkelte strikkede maske, og hullerne i hulmønstret vi derfor træde bedre frem.

Skal man derimod strikke en sweater med snoninger, vil det være en rigtig god idé at vælge en merinogarn, som har flere tråde spundet sammen, som f. eks. Den Alsidige, der er 3- trådet. Det 3-trådede merinogarn vil fylde mere i den enkelte strikkede maske, og derfor vil de strikkede snoninger fylde mere og ”stå mere ud” fra det strikkede produkt.

Forskellige kategorier af uld

Uld kan deles ind i 3 kategorier, baseret på micron (diameteren) af det enkelte uldstrå. 1 micron er 1/1000000 af en meter, længden af ulden beregnes i mm.

Merinould hører hjemme i kategorien af ”det fineste uld”, det vil sige uld med de tyndeste og dermed også blødeste uldstrå. Merino uld er kendetegnet ved at være så blødt, at de fleste mennesker kan tåle at bære det direkte på huden. 

Ud over merinouldens utrolige blødhed, er der også mange andre egenskaber som gør uld og i særdeleshed merinould til et godt valg, når man ønsker at strikke (hækle/væve mm) beklædningsgenstande.

Flere fordele ved merinould

Merinould er svedabsorberende og kan absorbere op til 50% væske. Væsken absorberes i uldfibrenes indre struktur, og derfor føles beklædningsgenstanden ikke fugtig/våd. Merinould er åndbart og tillader dermed også sved at forlade kroppen.

Merinould er antistatisk, så det har ikke tendens til at ”klæbe” til kroppen som andre beklædningsgenstande, der indeholder kunststof. Merinould er naturligt ”anti-krøllende”. Hver uldfiber er mere eller mindre spiralformet, så merinoulden vil ”springe” tilbage i facon, hvis det bliver krøllet.

Der er et væld af fordele ved at bruge merinould. For eksempel er merinould biologisk nedbrydelig og vil kompostere i naturen. Endnu en fordel er, at merinould er brandhæmmende. Merinould vil dermed ikke smelte når udsat for ild. Og det vil endda være ”selvslukkende”.

Merinould forhindrer naturligt svedlugt samt andre uønskede lugte. Derudover er merinould naturligt pletresistent. Og fordi merinould er anti-statisk, vil det ikke have tendens til at tiltrække støv. Der er simpelthen et hav af fordele med merinogarn.

Superwashed eller non-superwashed merinogarn

Merinogarn sælges som enten superwashed eller non-superwashed (ikke superwashed). Superwashed betyder at merinogarnet har undergået en behandling, så det ikke filter så nemt og dermed kan vaskes i vaskemaskinen.

Hvis man kigger på et merinould-strå/fiber i et mikroskop, kan man se, at der på ydersiden af uld-fibren sidder en række ”skæl”, næsten som på en fisk. Disse ”skæl” har til funktion at beskytte uldfibren mod vand og snavs (og tekstil-farve!!).

Det er samtidig også disse skæl, som bevirker at merino garn kan filte. Hvis merino garn bliver udsat for pludselige temperaturskift eller kraftig manipulation (vrides, krammes, eller anden manipulation), mens det er vådt, vil skællene på ydersiden af uld-fibren blive ”låst sammen” og dermed krympe og filte.

Tilbage omkring 1- verdenskrig opfandt man derfor en metode hvorpå man kan fjerne skællene på ydersiden af merino fibrene og dermed undgå at det filter.

I de fleste tilfælde foregår dette via en kemisk proces, hvor skællene på merinofibrene bliver ætset væk, og man opnår derved, at merino garnet ikke så let filter. Samtidig vil garnet også ofte bliver mere blødt.

Håndfarvet merinogarn

Som nævnt har skællene på merino fibrene den funktion at beskytte merino ulden mod regn, snavs …og altså også tekstil-farve. 

Som garnfarver er det en drøm at farve på superwashed merino garn. Merino fibrene har ikke den beskyttende overflade og garnfarven optages meget nemt og hurtigt. Samtidig har superwashed behandlet merino garner en tendens til at bliver mere klare og intense i farven.

Samtidig med at merinogarnet mister sin naturlige beskyttelse mod regn og snavs i forbindelse med superwashed behandlingen, mister den også noget af dens elasticitet.

Dette kan bevirke, at projekter strikket i merinogarn kan have en tendens til at ”vokse” i længden ved brug. 

Det er derfor vigtigt at man er omhyggelig når man vasker sine projekter strikket i superwashed merino garn. Vrid forsigtigt vandet ud, og tør det strikkede projekt liggende på et håndklæde eller andet.

Man skal aldrig hænge det til tørre, ej heller skal man hænge sit strikkede projekt på en bøjle over længere tid hvis man vil undgå, at det ”vokser i længden”.

Merinofår, muelsing og merinogarn

Mange vil måske have hørt om fænomenet ”muelsing” i forbindelse med merino garn.

Især i australien har der gennem en åre række været et avls-arbejde inden for merino avl, som gik mod at avle merinofår med ”så meget hud som muligt”. Dette havde til formål at optimere den mængde merinould som merinofåret kunne producere. I takt med at merino fåret blev avlet med flere og flere ”hudfolder”, samt det varme klima i Australien, blev der skabt et stort problem med spyfluer.

Spyfluerne lægger simpelthen deres æg i de mange hudfolder omkring bagpartiet på merinofåret. For at undgå dette indførte man i Australien en procedure, hvor man skar et elipse-formet stykke at huden på begge bagpartier af merino fåret. Når disse sår så heler op, får man et glattere stykke hud og dermed undgår man i højere grad angreb af spyfluer.

Gennem de seneste år er der flere og flere virksomheder, modehuse, håndfarvere m.m., som har taget afstand over for denne procedure (muelsing), og flere går helt uden om Australsk merinould (Australien er fortsat verdens største producent af merino uld). 

Jeg køber min merino uld gennem et engelsk firma, som sikrer, at de ikke handler med merinould som stammer fra merinofår, som har undergået muelsing. 

Det merinould, jeg forhandler, stammer overvejende fra Falklands øerne.

Dyk ned i den vidunderlig bløde verden af merinould og oplev dens mange skønne egenskaber.