Din kurv

info@handdyed.dk / Fri fragt over 1.000 kr.

Silky Mohair

Silky Mohair er noget af det mest luksuriøse garn, du kan finde. Det er enormt blødt, og det er perfekt, til hvis du fx vil strikke en sweater eller et sjal. En blanding af mohairgarn fra Angorageden og bløde silkesnore sammen med en smule nylon udgør materialet i Silky Mohair. Garnet fås i et hav af farver og nuancer

Hvad er Silky Mohair lavet af?

Silky Mohair er et blandingsprodukt at mohairgarn, der kommer fra Angorageden, silke og polyamid, også kaldet nylon. Angorageden er en del af Angorafamilien – her finder du også kaniner og katte. Angorageden, som også går under et måske mere passende og mindre forvirrende navn – mohairgeden, har utrolig luksoriøst og blødt hår, som bruges til det lækre garn.
Jo yngre geden er, jo blødere er dens hår. Derfor bruges hårene fra ældre Angorageder mest til blandt andet tæpper. Hårene fra de yngre geder bruges til garn, som ender med at være de blødeste og lækreste nøgler garn at arbejde med. Et nøgle med Silky Mohair er en kombination af to himmelske produkter – lækker blødt mohairgarn og silke – så bliver det altså ikke blødere.
Mohairgarnet i silky mohair kommer som sagt fra Angorageden – eller mohairgeden, som den også kaldes. Angorageden kommer oprindeligt fra Centralasien, og den er efterfølgende fundet i Lilleasien. Da geden nåede her til, opdagede tyrkerne, hvilken luksuriøs garn de kunne lave med gedens hår – det blev hurtigt til en luksusvare, som blev ganske populær i hele verden.

Hvad gør silky mohair silky?

Silky mohair er et enormt blødt garn. Mohairen i sig selv er lækker og luksusiøs i dets udtryk, og når det bliver kombineret med silke – ja, så når det altså nye højder. Her får du en af de lækreste garner, der er.

Silken i silky mohair er et naturfiber, ligesom mohair også er. Silke kommer fra silkeormens kokon, som den forlader, når det er tid til næste og sidste stadie i dens udvikling – nemlig sommerfuglestadiet.

Silke er ligesom mohair faktisk et meget temperaturregulerende naturprodukt. Silken er varmeregulerende, hvorfor det er et materiale, der kan bruges alle årets måneder. Silke isolerer godt, men det er samtidigt også et meget let materiale – derfor er silke et materiale, der kan bruges og gåes i alle årstider.

Hvad laver man typisk med silky mohair?

Silky mohair er noget at de lækreste og blødeste garn, du kan få mellem fingrene. Det er enormt lækkert at arbejde i, og dit færdigstrikkede produkt kommer til at ose af luksus og komfort. Du ser silky mohair blive brugt alene, men du ser det også blive brugt som en følgetråd i nogle strikkeprojekter.

Hvis du bruger silky mohair garnet alene, får du et lækkert og let resultat. Det kunne blandt andet være et sjal, en tynd sweater eller cardigan, det kan strikkes i det bløde silky mohair. Der er også mange, der vælger at strikke toppe og andre lækre sommersager, da garnet giver et utroligt let og luftigt feel.

Hvis du bruger silky mohair som følgetråd – det kunne være sammen med eksempelvis cashmere eller bomuld – kan du få et dybere, mere meleret og rigtig flot udtryk i dit strikketøj. Garnet, der kommer fra Angorageden, er temperaturregulerende i sig selv. Gedens hår gør det muligt for geden selv at kunne tilpasse sig de forskellige temperaturer. Den temperaturregulerende effekt er også i garnet, hvilket gør det passende til både varme trøjer til vinteren og til sommertoppe til de lune dage.

Er du i tvivl om, hvad dit næste projekt med silky mohair garnet skal være? Tag et kig på siden med opskrifter og bliv inspireret til dit næste strikkeeventyr. Her finder du flere forskellige fede opskrifter, som du kan blive inspireret af.

Du kan både strikke og hækle med silky mohair

Lige meget om du foretrækker strikkepindende eller hæklenålen, så er silky mohair et garn, du sagtens kan lave spændende projekter i. I og med silky mohair bliver brugt alene og som følgetråd, kan garnet bruges til meget forskelligt.

Du kan kaste dig ud i at hækle flotte, lette sjaler til de hyggelige sommeraftener ude på terrassen. Du kan også hækle en lækker, varm hue i silky mohair. Brug silky mohair som en følgetråd og hækl de fineste projekter.

Er strikkepindende dit foretrukne værktøj, er der uendeligt mange projekter, du kan hoppe på. Strik flotte trøjer, sommertoppe, huer, sokker og vanter – mulighederne er mange, det er bare lige med, hvor du skal starte, når du skal til at arbejde med det skønne, bløde og luksuriøse silky mohair garn. Garnet kan strikkes på pind 3 mm og opefter – hvis du kører med en lidt tykkere pind, vil du få et let udtryk i strikken.

Hvordan skal silky mohair vaskes?

Må man vaske silky mohair i vaskemaskinen? Skal silky mohair vaskes i hånden? Hvilket vaskemiddel skal jeg bruge til silky mohair? Ja, spørgsmålene kan være mange, når vi har afsluttet et lækkert projekt, hvor silkymohair er et af materialerne, der er blevet brugt – det kan måske endda være det eneste materiale, der er brugt, alt efter hvilket spændende projekt, du har begivet dig ud i.
Når det flotte sjal eller den lækre trøje, du har strikket, skal vaskes, er det vigtigt, du er opmærksom på, hvordan det skal vaskes. Når du har strikket noget i silky mohair garn, skal du være ekstra forsigtig – for lige så blødt og lækkert, det er, lige så skrøbeligt er det altså at vaske.
Der er lidt ting, der er vigtige at have i baghovedet, når du vasker silky mohair. Som en tommelfingerregel så vaskes alt uld jo i hånden, men vores vaskemaskiner er efterhånden blevet så avancerede, at nogen godt tør kaste sig ud i at smide uldtøjet i vaskemaskinen. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvor meget du stoler på din vaskemaskine.

Brug det rigtige vaskemiddel til uld og lad det liggetørre

Det er vigtigt, du bruger et vaskemiddel, der er specielt beregnet til uldtøj, når du skal vaske dit tøj, hvor der er silky mohair i. Mange vælger at bruge flydende vaskemiddel, så er de sikre på, at vaskemidlet bliver opløst ordentligt i vandet. Flagerne i vaskepulver kan nemlig gå ind og skade det strikkede tøj, hvis de ikke er ordentligt opløst i vandet, inden du begynder at vaske. Når du vasker dit uldtøj, er det vigtig, der ikke bliver brugt for varmt vand. Sørg for at holde temperaturen på max 30 grader.
Når strikketøjet skal tørre efter vask, skal det liggetørre. Hvis tøjet bliver hængt til tørre i klemmer, kan det miste formen og blive trukket skævt. Læg det i stedet på et håndklæde på gulvet, hvor du lige så stille kan rive/rykke lidt i tøjet, til det har den ønskede størrelse. Og så er det bare at vente, til dit lækre strik er tørt og klar til brug.
Det anbefales også, at du for det første vasker dit nystrikkede tøj, før du bruger det – der kan nemlig godt være lidt overskudsfarve i garnet, som kan smitte af. Når tøjet er vasket, bliver hårene i garnet også løftet, så du får det perfekte puffy look. Det anbefales desuden også, at du så ikke vasker dit strik alt for tit efterfølgende. Strik kan sagtens hænge ude og blive luftet igennem, gerne i fugtigt vejr – så kan du undgå at vaske tøjet alt for ofte.

Er der andre typer mohair?

Silky Mohair er en del af Mohairfamilien. Mohairgarn kommer i mange former (og farver for den sags skyld). Hos Handdyed forhandler vi blandt andet Silky Mohair, Mohair Silk Lace, Mohair Bouclé og almindelig Mohair.
De forskellige former for mohairgarn er passende til forskellige projekter. Noget garn er mere groft og fast end andet, noget er mere oplagt som følgetråd end andet. Det kommer an på, hvilket projekt du kaster dig ud i.
Mohair silk lace er også en oplagt garn at bruge som følgetråd. Den er enormt blød og danner nærmest en lille sky af mohair på strikkeprojektet. Du kan dog også vælge at strikke dobbelt, hvis du vil strikke for eksempel et let sjal eller lignende.
Mohair bouclé er passende til projekter, hvor der ikke skal være mønster i – der er nemlig masser af struktur i garnet. Garnet er perfekt til en lækker, fluffy trøje eller en dejlig varm hue.

Håndfarvet Silky Mohair

Hos Handdyed by Charlotte Spagner finder du flere forskellige farver og farvekombinationer på det silky mohair, vi sælger. Alle nøgler med garn, vi sælger ved Handdyed, er håndfarvet – det betyder, at alle nøgler er unikke, og du finder ikke to nøgler, der er 100 % ens.

Det smukke ved håndfarvning af garn er, at alt der bliver produceret i håndfarvet garn, kommer til at være et unikt produkt. Det håndfarvede garn giver et spil af nuancer på projekterne, der bliver strikket eller hæklet i det.

Tag et kig på vores lækre og alsidige udvalg af Silky Mohair garnnøgler og bliv inspireret til dit næste strikkeprojekt. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til Silky Mohair, farvesammensætninger eller andet.