Din kurv

info@handdyed.dk / Fri fragt over 1.000 kr.

VÆVESTRIK EFTER DIAGRAM

Tilbage i 2018 skrev jeg en bog; “vævestrik efter diagram”. Jeg lavede mit eget forlag og udgav den som en selv-udgivelse. Den kan i dag købes i min webshop, i butikken i Aalborg og lånes på flere biblioteker i Danmark.

Jeg stiftede for første gang bekendskab med vævestrik efter diagrammer, da jeg for små 20 år siden fik fingrene i nogle vidunderlige klassiske strikkebøger skrevet af Barbara G. Walker i 1970èrne.

Især bogen “Mosaic Knitting” fangede min opmærksomhed. I denne bog introducerer forfatterinden en ny måde, hvorpå man kan strikke mønsterstrik: vævestrik efter diagram. Normalt når man strikker mønsterstrik, har man hele tiden mindst mindst to tråde garn at holde styr på. I vævestrik strikker man kun med en tråd af gangen, og mønsteret fremkommer ved at man tager masker løst af i et bestemt mønster. Vævestrik er en meget enkel mønsterteknik; kan man slå masker op og strikke retmasker, så kan man være med.

Der er stort set ingen begrænsninger for hvad man kan strikke med denne teknik – den egner sig til alt fra karklude, grydelapper, puder, tørklæder, sjaler, beklædning med meget, meget mere.

Når man strikker vævestrik efter et diagram, adskiller det sig fra den måde man måske kender fra f.eks fair isle/flerfarve strik:

  • Man strikker kun med en tråd af gangen. Der strikkes to pinde med farve A, 2 pinde med farve B , og så fremdeles. De tråd, der ikke strikkes med brydes ikke, men hænger pænt og venter på at det bliver dens tur.
  • Mønsteret fremkommer ved at tage masker løst af, dvs. man fører en maske fra venstre strikkepind over på højre pind uden at strikke den. Maskerne tages løst af som skulle de strikkes vrang: man stikker den højre strikkepind ind i masken på venstre strikkepind fra højre mod venstre.
  • Når man tager en maske løst af, holdes den tråd man strikker med på vrangsiden af arbejdet. Dvs. når man strikke fra retsiden og der tages en maske løst af, holdes tråden bag arbejdet. Når der strikkes fra vrangsiden og der tages en maske løst af, holdes tråden foran arbejdet.

Lige nu er min bog på TILBUD.

Normalpris 225 kr.

TILBUD 75 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *