Juicy Sweater

Add to Cart
Juicy Sweater
Juicy Sweater

Design fra Popknit
Juicy Sweater er en oversized model med europæisk skulderkonstruktion, slidser i hver side og ærmer med indtagninger på undersiden. Bagstykket er en smule længere end forstykket. Selve sweateren er strikket i glatstrik med en enkelt tråd Big Curly, mens kanterne på ærmerne, langs halsen, kroppens sider og bund er strikket i dobbeltstrik i tre tråde merino holdt sammen med tre tråde mohair, som både giver et lækkert kontrastfyldt udtryk og et godt hold.

Arbejdet begynder på bagstykket, hvor der strikkes frem og tilbage med udtagninger i hver side, der senere skal udgøre den skrånende skuldersøm. Når bagstykket har den passende vidde, fortsættes der lige ned, mens der samtidig markeres til ærmegab. Herefter strikkes der masker op i skuldersømmen i hver side, og skulderpartiet strikkes frem og tilbage med udtagninger mod halssiden. I bunden af halsudskæringen slås der masker op, forstykkerne samles og strikkes videre ned, hvor der undervejs markeres til ærmegab. Nu strikkes der indtagninger i hver side frem til bunden af kroppen.
For- og bagsiden af kroppen afsluttes hver især med en dobbeltstrikket kant langs slidsen og i bunden. Toppen af hver slids samles i bunden af ærmegabet, og der strikkes masker op i ærmegabet. Ærmet strikkes rundt med indtagninger på undersiden og afsluttes med en dobbeltstrikket kant.
Afslutningsvis strikkes der masker op i halsudskæringen, og der strikkes en ribkant rundt i drejet rib, som lægges dobbelt og strikkes fast på bagsiden.

Om valg af størrelse
Modellen er beregnet med et positive ease på 20-25 cm på størrelse XS-L og 10-20 på størrelse XL-XXXL. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 15-20/10-20 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 115 cm.

Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til Brystmål 80-87 (88-94) 95-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Overvidde 106 (114) 119 (124) 131 (139) 146 cm
Længde (målt midt bag) 59 (61) 62 (63) 64 (66) 68 cm
Strikkefasthed 8 masker • 13 pinde i glatstrik med en enkelt tråd “Bulky Alpaca Bouclé” = 10 • 10 cm

10,5 masker • 20 pinde i glatstrik med “woolly Merino” holdt dobbelt = 10 • 10 cm

Vejledende pinde Rundpind 7 (40 cm og strømpepinde eller 80-120 hvis der bruges magic loop teknik) og rundpind 9 (40 cm og strømpepinde eller 80-120 hvis der bruges magic loop teknik)

Materialeforslag

Krop:1 tråd “Bulky Alpaca Bouclé” – find den HER.

Kanter: 2 tråde “Woolly Merino” – find den HER.

“Bulky Alpaca Bouclé” : 350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g

“Woolly Merino”: 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 g