Killing Me Softly Dress

Killing Me Softly Dress
Killing Me Softly Dress

Killing Me Softly Dress er en gulvlang kjole med raglan og ekstra bevægelsesrum.

Kjolen er strikket oppefra og ned med raglanudtagninger. Mønsterstrukturen er dannet af forlængede masker med dobbelt omslag.

Først strikkes halsribben, der lægges dobbelt og strikkes sammen. Herefter fortsættes der direkte ud i bærestykket, hvor der først strikkes vendepinde i nakken for en lækker pasform.

Efter raglanudtagninger på bærestykket, deles arbejdet op, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Der afsluttes i rib og med italiensk aflukning på ærmerne og elastisk aflukning i bunden af kjolen.

 Om valg af størrelse

Kjolen er beregnet med et positive ease på 20-25 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 20-25 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 118 cm.

 Størrelse XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm

Overvidde 107 (112) 118 (123) 129 (138) 147 cm

Længde (målt midt bag eks. halskant) 127 cm

Strikkefasthed 11 masker • 17 pinde i glatstrik på pind 7 = 10 • 10 cm

Vejledende pinde Rundpind 5 mm (40 cm og strømpepind, med mindre der bruges magic loop teknik) og 7 mm (40 og 80-100 cm)

Materialeforslag 1 tråd “Tyk Mohair” strikket sammen med 1 tråd “Økologisk Merino 400”.

“Tyk Mohair”: 450 (500) 550 (600) 700 (800) 900 g

“Økologisk Merino 400”: 225 (250) 275 (300) 350 (400) 450 g