Her finder du en oversigt over alt vores håndfarvede garn.
Design fra Skabagtig
Slofises Flæsecardi er en kort og smuk mohaircardigan strikket i en tråd mohair med en fin flæse i livet og små bindebånd foran. Det tynde garn giver et fnuglet og transparent resultat.
Slofises Flæsecardi er strikket oppefra og ned med raglanudtagninger og v-hals. Den øverste del strikkes frem og tilbage med raglanudtagninger, mens halsudskæringen formes. Efter raglanudtagningerne parkeres ærmernes masker, og der strikkes frem og tilbage. Inden flæsen strikkes, skabes højdeforskel mellem for- og bagstykke ved hjælp af vendepinde. Herefter strikkes flæsen. Der afsluttes med i-cord rundt langs forkanter.