Vigga Sweater

Vigga Sweater
Vigga Sweater

Vigga Sweater er en tyk mohairsweater med striber af en bulky ujævn garnkvalitet, der minder om håndspundet garn.

Vigga Sweater er strikket oppefra og ned i et stribemønster af to forskellige garnkvaliteter. Maskerne slås op med åbent opslag. Først strikkes den øverste del af bagstykket, herefter strikkes forstykkets skuldre – en skulder ad gangen. Herefter formes halsen, og forstykkerne samles til et forstykke. Under ærmegabet forenes forstykke og bagstykke, og der strikkes rundt til aflukning. Ærmernes masker strikkes op direkte på kroppen.

Størrelser: A (B) C (D) E (F)

Mål det bredeste sted på overkroppen og læg 8-15 cm til. Sammenlign tallene med projektets færdige mål og vælg størrelse herefter.

Projektets færdige mål: Overvidde: 92 (100) 110 (120) 129 (138) cm   –   Længde 54 (54) 55 (55) 56 (56) cm

Garn: Handdyed Tyk Mohair, (200 m/ 100 g): 300 (300) 400 (400) 500 (500)   +   Handdyed Bulky Bubbles (80 m/ 100 g): 100 (100) 200 (200) 200 (200) g

Strikkefasthed: 13 m x 18 omg = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 7 mm