Bodil er en lækker vamset cardigan med korte ærmer og en flot sjalskrave strikket i Handdyed Tyk Mohair.
Cardiganen er strikket i glatstrik oppefra og ned.
Først strikkes øverste del af ryggen med vendepinde for at forme skuldrene.
Derefter strikkes kraven med start midt bag. I forlængelse af kravens masker samles masker op til forstykker, og vendepinde strikkes som på ryggen. Forstykkerne strikkes også i glatstrik med brede rib forkanter.
Når der er lukket af til ærmer, samles kroppen som strikkes frem og tilbage, indtil der afslutningsvis strikkes vendepinde for mere længde bagpå. Bodil Cardigan afsluttes med en bred ribkant.
Størrelse: One-size
Færdige mål: Overvidde: 115 cm – Længde: 75 cm
Garn: 300 g. Handdyed Tyk Mohair
Strikkefasthed: 13 masker x 17 pinde i glatstrik på pind 8 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 8 mm (eller den størrelse der skal til for at opnå den angivet strikkefasthed)