ALPACA CLOUD
Alpaca Cloud er spundet af 100% super baby alpaca – det vil sige det blødeste og fineste alpaca man kan forestille sig. Dette garn er spundet “som en sky omkring en tyndere kerne”, det giver et super blødt og luftigt garn, som selv de mest “uld-sensitive” vil kunne bære.
Det er velegnet til alle former for beklædning samt tilbehør (dog ikke sokker).
Kvaliteten er “fluffy” men har ikke tendens til at fælde, som andre fluffy garner ofte har.
Det sælges i bundter á 50g og har en løbelængde på 150m/50g (= 300m/100g). På grund af måden dette garn er spundet på, så kan det strikkes på en tykkere strikkepind, end hvad et garn med en lignende løbelængde normalt strikkes på. Og det rækker derfor rigtig lang.
Vores sweater “Gerda” er strikket på strikkepind 5,5 mm med en strikkefasthed på 14 masker/10 cm – Altså er garnet utrolig drøj i brug, og vi har således kun brugt 200g garn til en Gerda Sweater i størrelse medium.
“Alpaca Cloud” er en af vores allerblødeste garnkvaliteter, og i det den sælges i bundter á 50g, er den meget velegnet til strikkeprojekter, hvor der bruges flere forskellige farver.
Læs eventuelt mere om hvordan vi anbefaler, at du strikker med håndfarvet garn HER.
OBS. Vær venligst opmærksom på at garnet er håndfarvet og indfarves i små portioner. Farverne kan variere fra indfarvning til indfarvning.
Produktinformation:
- Indhold: 100% Super Baby-Alpaca
- Vægt: 50g.
- Løbelængde: 150 meter/50g.
- Strikkefasthed: 13 – 18 masker/10 cm
- Anbefalet strikkepind: 4,5 – 7 mm.
- Vaskeanvisning: Håndvaskes i lunkent vand med uldsæbe. Ligges fladt til tørring.
- Mere information: Non-superwashed, håndfarvet.