Skøn over-sized cardigan med kimonoærmer. Cardiganen er strikket i ét stykke startende nederst på bagstykket. Designet er strikket i intarsia-/gobelinstrik, og det forudsættes at man er bekendt med denne teknik.
Dette projekt er perfekt til rester. Har du tyndere garner kan disse lægges dobbelt. Farverne jeg har brugt i diagrammet er absolut kun vejledende..…brug gerne flere/færre farver.
Størrelse: One-size – brystvidde 160 cm – længde 84 cm.
Garnforbrug: Der er anvendt ca. 500 g. forskellige håndfarvede garnkvaliteter med løbelængde fra 166m/100g – 225m/100g. For at undgå at cardiganen bliver for tung er den primære kvalitet Handdyed Tyk Mohair.
Strikkepinde: Rundpind 7 mm + rundpind 6 mm.
Strikkefasthed: 13 masker = 10 cm i glatstrik på pind 7 mm.