Sigrid er en smuk bluse med korte pufærmer og et fint lille flæse-skørt, den er strikket oppefra og ned i Handdyed Tyk Mohair, Silk Mohair og Mohair Bouclé. Blusen har saddelskuldre og korte ærmer. Kroppen har et fint citron-perlemotiver og afsluttes med en smuk flæse.
Til at begynde med laves 2 skulderstykker. Herefter strikkes masker op langs disse, for først at strikke ryggen og efterfølgende forstykke. Når ærmegabene er formet med udtagninger, samles arbejdet og kroppen strikkes rundt. Flæseskørtet laves med en udtagningsomgang og afsluttes med en i-cord-kant. Masker strikkes op i ærmegabet, og ærmekuplen formes med vendepinde, mens puffet dannes med udtagninger på toppen af ærmet, herefter strikkes ærmet rundt. Afslutningsvis stikkes ribkant i halsen.
Findes også som KIT med garn, perler og opskrift.
Størrelse: Overvidde 85 (90) 95 (100) 105 (108) 113 (117) 120 cm — Længde 50 (51) 52 (53) 54 (55) 55 (56) 56 cm
Garnforbrug: Handdyed Tyk Mohair (200m/100g) – 200 (200) 200 (200) 200 (200) 200 (200) 200 g. — Handdyed Silk Mohair (420m/50g) – 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g. — Handdyed Mohair Bouclé (220m/100g) – 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 g.
Perleforbrug: Pastel gul: 990 (990) 990 (1155) 1155 (1155) 1155 (1320) 1320 stk. — Flour. grøn: 180 (180) 180 (210) 210 (210) 210 (240) 240 stk. — Creme: 90 (90) 90 (105) 105 (105) 105 (120) 120 stk. – Blomster: 34 (36) 38 (40) 42 (43) 45 (47) 48 stk.
Strikkepinde: Rundpind 6 mm + Rundpind 5 mm (40 cm) + Rundpind 4 mm + Hæklenål 1,5 mm
Strikkefasthed: 16 masker x 18 pinde i glatstrik med perler = 10 x 10 cm.