KIT til Cherry Puff blusen indeholder garn, perler og opskrift.
Lille: indeholder 200 g. Handdyed Tyk Mohair i farve 103 + 100 g. Handdyed Mohair Bouclé i farve 64 + perler i samme farver som i opskriften (passer til str. A-D)
Stor: indeholder 300 g. Handdyed Tyk Mohair i farve 103 + 100 g. Handdyed Mohair Bouclé i farve 64 + perler i samme farver som i opskriften (passer til str. E-I)
Ønskes en anden farve garn bedes dette anført i bemærkninger. Perlefarverne kan ikke ændres.
KIT til Cherry Puff blusen indeholder selvfølgelig også opskriften, denne kommer som et download-link i din ordrebekræftelse.
Cherry Puff er en smuk og fluffy bluse med saddelskuldre og korte pufærmer, den er strikket oppefra og ned i Handdyed Tyk Mohair og Mohair Bouclé. Kroppen har forskellige perlemotiver og afsluttes med en smuk bølgekant.
Til at begynde med laves 2 skulderstykker. Herefter strikkes masker op langs disse, for først at strikke ryggen og efterfølgende forstykke. Ærmegabene formes ved hjælp af udtagninger på ryg og forstykke og begge dele afsluttes af en smuk bølgekant. Både ryg og forstykke har forskellige perlemotiver. Kroppens sidesømme syes sammen, og masker strikkes op langs ærmegabet. Ærmekuplen formes med vendepinde, mens puffet dannes med udtagninger på toppen af ærmet, herefter strikkes ærmet rundt. Afslutningsvis stikkes ribkant i halsen.
Størrelse: A (B) C (D) E (F) G (H) I – Overvidde 85 (90) 95 (100) 105 (107) 112 (117) 120 cm — Længde 47 (47) 48 (48) 48 (48) 49 (49) 50 cm
Strikkepinde: Rundpind 6 mm + Rundpind 5 mm (40 cm) + Hæklenål 1,5 mm
Strikkefasthed: 16 masker x 18 pinde i glatstrik med perler = 10 x 10 cm.